Landefakta

LANDEFAKTA

Styreform: Parlamentarisk Republik

Befolkning: Tæt på 2,25 mio.

Hovedstad: Gabarone

Religion: 55 % naturfolks religioner og resten fordelt på protestanter 14 %, katolikker, 3 %, andre kristne 28 %

Sprog: Det officielle sprog i Botswana er ud over engelsk og bantusproget setswana, der er hovedsprog for over halvdelen af indbyggerne.

Areal: 581.730 km2

Tidsforskel: Der er ingen tidsforskel fra Danmark.

 

Pas og Visum

Danske statsborgere kan opholde sig i Botswana 90 dage uden visum, såfremt man skal på turistophold. Der er dog tale om, at man ved indrejse skal betale 30 USD, men det er i skrivende stund endnu ikke effektueret. Dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

 

Vaccinationer

På Danske Lægers Vaccinations Service´s hjemmeside kan du læse om de relevante vaccinationer, der anbefales for rejser til Botswana (www.sikkerrejse.dk).

 

Forsikring

Da man ikke er dækket af Den offentlige Sygesikring under rejser til Botswana, anbefaler vi at man tegner en Gouda Rejseforsikring. Kontakt os for de aktuelle priser.

Valuta

Den lokale valuta hedder pula (BWP). 100 kr. er ca. 163 pula (pr. august 2017). Der kan hæves kontanter i ATM’er i Kasane and Maun, men ellers er der begrænsede muligheder for brug af kreditkort. Ellers kan du medbringe kontanter i USD (disse skal være fra 2003 og fremefter), der snildt veksles.

 

Elektricitet/Stik

Der benyttes 220 V – og 3 benede stik, så medbring en adapter.

 

Påklædning

Let bomuldstøj er at foretrække. Husk endvidere at medbringe en varm trøje/jakke hvis I skal på længere køreture i airconditionerede biler eller busser eller opholde jer i bjergområder om natten.

 

Drikkepenge

Det forventes at man lægger lidt drikkepenge efter måltider, og nogle pula til rengøringen på hotellet er også højt værdsat. Ved udflugter er det velset at give lidt til chauffør og guide. Er man en større samling mennesker kan man samle ind i gruppen. Ellers er det der svarer til 3-4 USD til chaufføren og lidt ekstra til guiden passende pr. person. Har man samme chauffør og guide flere dage i træk, kan man passende give et samlet beløb til sidst.

 

Mad og drikke

Maden i Botswana er meget lig nabolandenes. Der er godt oksekød, og også lam, får, ged og kylling. Fisk er oftest friskfanget fra floderne, og grøntsager er enten friske eller tørrede, lidt afhængig af årstiden for den enkelte grøntsag. Prøv "pap" der minder om polenta, "vetkoek" som er friturestegt brød med kødfyld eller hvad med "mopaniorm", tørrede sommerfuglelarver. Derudover findes spændende frugter som f.ejs. maruela og vilde vandmeloner, der er ret så populære. Øl brygges often hjemme, f.eks. den søde ingefærøl. Vand købes på flasker.

Sikkerhed

Generelt er det sikkert at rejse i Botswana, og befolkningen er normalt venlige og gæstfrie. Dog skal man i storbyerne, som så mange andre steder i verden, passe på lomme- og tasketyve.

 

Shopping

Botswana byder på gode indkøb af ræfigurer udskåret i træ eller sæbesten, smykker, trommer, lædervarer og forskellige former for batik. Husk at tinge om priserne.

 

Telefon og internet

Det er forholdsvis dyrt at bruge sin danske mobiltelefon i Botswana, så husk at tjekke med din udbyder, inden du tager af sted, og husk at slå roaming fra. Der findes internetadgang på mange  hoteller og større lodges.

 

Danmarks Konsulat i Botswana
Danish Consulate in Gaborone, Botswana
c/o Roehlig Botswana (Pty) Ldt. Plot 10221
Moporoporo Road West Industrial P.O. Box 1973
Gaborone, Botswana
Tlf. +267 395 3505