LANDEFAKTA

Styreform: Republik

Befolkning: Tæt på 53 mio.

Hovedstad: Naypyidaw

Religion: Ca. 90 % af befolkningen er buddhister (theravada), og derudover findes kristne, muslimer, hinduer og animister.

Sprog: Burmesisk, men da det er en tidligere engelsk koloni, taler mange engelsk

Areal: 676.578 km2 (15 gange større end Danmark)

Tidsforskel: Burma er 5 ½ time foran Danmark (4 ½ time når vi har sommertid)

 

Pas og Visum

Der kræves visum til Burma, hvilket man nemt kan erhverve sig online mod gebyr på USD 50 på denne hjemmeside: http://evisa.moip.gov.mm/

Efter 5 dage fra ansøgningstidspunktet modtager man pr. email et såkaldt “Approval Letter”, som man skal medbringe og fremvise ved indrejse i Burma.

 

Vaccinationer

Vaccinationer er ikke påkrævet for rejser til Burma. Det anbefales dog at lade sig vaccinere mod hepatitis A og difteri/stivkrampe ved rejser i de almindelige turistområder. Det er dog vigtigt, at du kontakter egen læge, Statens Seruminstitut eller Danske Lægers Vaccinations Service for nærmere informationer, afhængig af hvilke dele af landet du skal besøge. Kig evt. på www.sikkerrejse.dk/myanmar-burma for mere information.

 

Rejseforsikring

Da man ikke er dækket af Den offentlige Sygesikring under rejser til Burma, anbefaler vi at man tegner en Gouda Rejseforsikring. Kontakt os for de aktuelle priser.

Valuta

Den lokale valuta kaldes kyat (udtales tjat) (MMK), og den officiel kurs er pr. juli 2017, at 1 USD svarer til 1350 kyat – eller 1 kr. er 220 kyat. Der findes få hæveautomater i Burma, så det anbefales at medbringe USD i kontanter (nyere sedler), og jo større sedler, jo bedre vekselkurs. Betalingskort kan kun benyttes på nogle få af de større hoteller i Yangon. Der kan oftest veksles på det lokale marked– eller der kan veksles på hoteller til en ringere kurs. Der kan dog benyttes USD overalt i Burma, hvis man ikke lige har fået vekslet. Kurserne kan dog variere fra by til by, og oftest er det den mest fordelagtige kurs i Yangon.

 

Elektricitet/Stik

220 v. På nogle hoteller kræves dog en adapter.

 

Påklædning

Let bomuldstøj er at foretrække. Dog kan der i de nordlige og højtliggende egne være køligt, specielt om natten. Passende ”anstændig” påklædning ved besøg i templer, pagoder og museer. I regnsæsonen kan vejret være meget omskifteligt, så da er det en god ide at medbringe et regnslag, som hurtigt kan findes frem af håndbagagen. Husk endvidere en varm trøje til lange køreture i de airconditionerede biler, busser og tog.

 

Drikkepenge

Det forventes at man lægger lidt drikkepenge efter måltider, og nogle USD (eller Kyat) til rengøringen på hotellet er også højt værdsat. Ved udflugter er det velset at give lidt til chauffør og guide. Er man en større samling mennesker kan man samle ind i gruppen, ellers er et par dollars til chaufføren og lidt ekstra til guiden passende pr. person. Har man samme chauffør og guide flere dage i træk, kan man passende give et samlet beløb til sidst. Regn med ca. en 3-4 dollars til guider pr. dag og lidt mindre til chauffør mv.

Mad og drikke

Det burmesiske køkken byder på mange forskellige karryretter – disse både med fisk, kylling eller kød. Derudover en masse delikate supper og ikke mindst skønne salater med bønner, tomater, løg etc. Normalt serveres ris til hovedretterne. En ret med ris på en lille, lokal restaurant koster mellem 1500-3500 kyat pr. person og på en lidt ”finere” restaurant mellem 8-10 USD pr. person.

 

Sikkerhed

Der er stadig mindre kriminalitet i Burma end i mange andre lande, og man kan trygt rejse rundt i landet. Dog skal man i storbyerne og på markeder, som så mange andre steder i verden, passe på lomme- og tasketyve.

 

Shopping

På de lokale markeder kan købes alt fra slippers og kunstgenstande til malerier og lakarbejder. Også silke, cigarer, T-shirts kan fås til en billig penge. Husk at tinge om priserne. Shopping Malls er også begyndt at skyde op i de større byer.

 

Danmarks ambassade i Burma
No. 3, Pyay Road, 6 Miles
Hlaing Township, Yangon
Tel: +95 1 538 700
Email: ygnamb@um.dk