Mawamba Lodge

3 stjernet lodge beliggende på grænsen til Tortuguero National Park. Det ene af blot to hoteller beliggende på en smal tange med Det Caribiske Hav på den ene side og Tortuguero Lagune på den anden side. En perfekt beliggenhed med regnskov, floder og stranden med havskildpadderne. Den kraftige understrøm umuliggør badning, så det skal foregå i lodgens swimmingpool. Sandet er en smule mørkt men stranden er meget smuk med kraftfulde bølger. Der er blot 15 min til fods til den lille Tortuguero by. Pæne værelser bygget i træ i ”regnskovsstil” indeholdende bad/toilet, fan og hårtørrer. Lodgen er omgivet af en smuk tropisk have med masser af plads, områder med hængekøjer med udsigt til floden, sommerfugle hus, frøhus, restaurant, lille swimmingpool med børnesektion, bar, game room med poolbord, bordfodbold og turdesk.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Regnskovslodge i skønne omgivelser
  • Mangroveskov med rigt dyreliv
  • Havskildpadder i det mørke sand