Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark med flyskift.

Dag 2:
Ankomst i Yangon
I bliver hentet i Yangon Lufthavn og kørt til jeres hotel. Formiddagen er til fri disposition, og I kan indsnuse de første indtryk af den spændende by. Sen eftermiddag afhentes I på hotellet og skal besøge den imponerende Shwedagon Pagode, der er et af verdens smukkeste religiøse monumenter. Den rejser sig 100 meter op midt i byen og er dækket med 60 ton af det pureste guld.

Overnatning: Turistklasse: Summit Park View Hotel
Førsteklasse: Lotte Hotel

Dag 3:
Yangon – Kyaikhtiyo
Tidlig morgen kører I gennem sceneriske landskaber til Kyaikhtiyo, beliggende 190 km mod øst. Her oplever I et at landets helligste steder, Den gyldne Sten, der balancerer på kanten af en klippe, og på toppen af denne ”står” en lille pagode. Det siges, at ét af Buddhas hår findes i pagoden. I skifter over i en pick up og kører 1 time videre til basen, hvorfra I vandrer det sidste vej stykke for overnatning i Kyaikhtiyo.

Overnatning: Mountain Top
Måltider: Morgenmad

Dag 4:
Kyaikhtiyo – Bago – Yangon
Efter morgenmaden returnerer I til basen med truck og på vej tilbage til Yangon gøres stop i Bago for at besøge Shwemawdaw Pagoda og Shwethalyaung liggende Buddha. Ligeledes går turen også til krigskirkegården nær Taukkyan, hvor de allierede soldater fra 2. Verdenskrig ligger begravet samt et bambusvæveri. Dagen ender tilbage i Yangon.

Overnatning: Turistklasse: Summit Park View Hotel
Førsteklasse: Lotte Hotel
Måltider: Morgenmad

Dag 5:
Yangon – Bagan
I hentes tidligt på hotellet og flyver de 80 min. nordpå til Bagan, der også kaldes ”byen med de over 4 millioner pagoder”, og dem oplever man allerede ved landingen. De ligger spredt ud i landskabet som masser af champignoner. I bliver hentet i lufthavnen og fortsætter til hotellet til en forfriskning. Herefter skal I udforske byen og besøger bl.a. det kulørte marked Nyaung Oo, Shwezigon Pagode fra det 11. årh., Wetkyi-in Gubyakkyi Templet (et huletempel med smukke jatakas vægmalerier), det elegante Htilominlo Tempel med spændende gipsskærearbejder samt Tharaba Gate. Om eftermiddagen besøges Ananda Templet, der med sine 4 kæmpestore stående Buddhaer figurer er et arkitektonisk mesterværk, og Ananda Okkyaung (et af ​​de få eksisterende murstens klostre fra den tidlige Bagan periode), Thatbyinnyu Temple (det højeste i Bagan - 61 m) og Dhammayangyi Temple, bygget af Kong Nathu i 1100-tallet og hvorfra I kan nyde den smukkeste solnedgang over de mange templer i området.

Overnatning: Turistklasse: My Bagan Residence
Førsteklasse: Hotel@Thara Gate
Måltider: Morgenmad

Dag 6:
Bagan
I Bagan området findes nogle af landets bedste håndværkssteder, og I dag skal I til landsbyen, Myinkaba, hvor I skal opleve, hvordan de traditionelle lakarbejder produceres. I besøger det hindu-inspirerede tempel, Myinkaba Gubyaukkyi og næste stop er templerne Manuha og Nanpaya. Eftermiddagen bringer jer på udflugt udenfor byen til landsbyen Minnanthu, hvor det ligger interessante templer som f.eks. Payathonzu, Lemyethnar, Sinbyushin, Nandaminnya samt Minnanthu klosteret.

Overnatning: Turistklasse: My Bagan Residence
Førsteklasse: Hotel@Thara Gate
Måltider: Morgenmad

Dag 7:
Bagan – Mandalay
I dag flyver I tidligt af sted til den hyggelige by, Mandalay, der er landets åndelige og spirituelle centrum og også kaldes ”Den flade By”. På vej ind til byen gøres stop ved Gandayone kloster i Amarapura, som huser mere end 1000 munke samt Mahamuni Pagode, hvis Buddha statue er dækket af bladguld. Eftermiddagens sightseeing inkluderer besøg i Det Gyldne Shwenandaw Kloster, kendt for sine smukke træskærerier, det mageløse Atumashi Kloster og Kuthodaw Pagode, der indeholder verdens største bog, bestående af 729 marmorplader indgraveret med buddhistiske skrifter. Som afslutning på en indholdsrig dag, vil I på Mandalay Hill opleve den smukkeste solnedgang.

Overnatning: Turistklasse: Mandalay City Hotel
Førsteklasse: Mercure Mandalay Hill Resort
Måltider: Morgenmad

Dag 8:
Mandalay – Mingun
Efter morgenmaden starter for dagens udflugt som begynder med en sejltur op ad Irriwaddy floden til Mingun. Turens højdepunkter er Pahto-Taw-gyi, den ufuldendte Mingun Pagode, Mingun Bell (verdens største ringeklokke), den usædvanlige arkitektur i Myantheintan Pagode og ikke mindst den fantastiske udsigt over Irriwaddy floden og omegnen, mens I stille sejler ned ad floden. Om eftermiddagen besøges Shwe Inn Bin Klosteret og U Bein Bridge ved Taungthaman Søen, det er samtidig verdens længste teaktræs bro og 1208 meter lang. Der gøres også stop ved nogle af de lokale håndværkssteder med speciale i bronzestøbning, bladguld, træ- og marmor udskæringer.

Overnatning: Turistklasse: Mandalay City Hotel
Førsteklasse: Mercure Mandalay Hill Resort
Måltider: Morgenmad

Dag 9:
Mandalay – Heho – Inle Lake
Tidlig afgang til lufthavnen for en kort flyrejse (25 min.) til Heho, der er beliggende i Shan staten. Efter ankomst køres I gennem smukke naturscenerier til anløbsbroen i Nyaung Shwe, stiger på båden og sejles til jeres hotel smukt beliggende på pæle i Inle Lake. Den enorme sø er især kendt for sine berømte “Intha’er” (lokale søfolk), der har en helt speciel måde at ro på – nemlig med benene. Disse vil I opleve under sejlturen, ligesom de specielle flydende haver, der er bygget op af strimler af bl.a. vandhyacinter og mudder og forankret til flodbunden med bambus pæle. I besøger også den flydende landsby Ywama (søens downtown), der afholder flydende marked hver 5. dag. I skal også besøge Phaung Saw Oo Pagode, et silkevæveri samt Nga Hpe Chaung Klosteret – også kendt som klosteret med de hoppende katte.

Overnatning: Turistklasse: Golden Island Cottage
Førsteklasse: Sanctum Inle Resort
Måltider: Morgenmad

Dag 10:
Inle Lake
Dagens udflugt går til Indeins fantastiske pagoder beliggende i den vestlige del af Inle Søen. I området findes over 1000 stupaer. Er I heldige, der er markedsdag ”på søen”, besøger I også denne. I sejler på søen og gennem smalle kanaler med udsigt til de små flydende landsbyer og de lokale farmere.

Overnatning: Turistklasse: Golden Island Cottage
Førsteklasse: Sanctum Inle Resort
Måltider: Morgenmad

Dag 11:
Lake – Heho – Yangon
Retur til havnen i Nyaung Shwe og videre til Heho lufthavn for at flyve tilbage til hovedstaden, Yangon. I køres til jeres hotel og eftermiddagen benyttes til shopping i Bogyoke Market (også kaldet Scott Market), en travl og livlig basar, der tilbyder alskens ting og sager lige fra lakarbejder, tshirts, smykker, træskærerier og meget andet. Der er også tid til et besøg ved Botataung Pagode, China Town og et frugt marked med lækre, eksotiske frugter.

Overnatning: Turistklasse: Summit Park View Hotel
Førsteklasse: Lotte Hotel
Måltider: Morgenmad

Dag 12:
Hjemrejse Burma
Hvis tiden tillader det inden afrejsen, besøger I den kongelige båd, Karaweik, der ligger i Kandawgyi Søen, hvorefter I køres til lufthavnen for at flyve hjem efter en indholdsrig rejse I Myanmar – eller I kan forlænge rejsen med badeferie ved den smukke strand, Ngapali Beach.

Måltider: Morgenmad

Dag 13:
Ankomst Danmark