Dagsprogram

Dag 1:
Ankomst Toronto
Ved ankomst til Toronto lufthavn afhenter I jeres lejebil og kører ind til hotellet. Afhængig af tidspunktet har I tid til at gå på opdagelse i byen, der byder på gode restauranter, varierende natteliv og rigtig god shopping. I har to overnatninger i Toronto.

Overnatning økonomiklasse: Crowne Plaza Toronto Airport
Turistklasse: Holiday Inn Downtown

Dag 2:
Toronto
Dagen er fri til at nyde byen. Tag f.eks. ned til havnefronten og på et 1 times krydstogt, se det fabelagtige Rogers Center baseball stadion (tidligere kendt som Skydome), CN Tower eller besøg Torontos mange museer og attraktioner. Shopping er fremragende i Toronto.

Overnatning økonomiklasse: Crowne Plaza Toronto Airport
Turistklasse: Holiday Inn Downtown

Dag 3:
Toronto – Kingston (Kørsel ca. 267 km)
Denne morgen kører I sydover langs Lake Ontario til den historiske by Kingston, der er udgangspunkt til de verdensberømte Thousand Islands. Kingston kan ligeledes prale af mange gamle befæstninger og varetegn.

Overnatning økonomiklasse: Thriftlodge
Turistklasse: Ambassador Hotel

Dag 4:
Kingston – Montreal (Kørsel ca. 294 km)
Inden du forlader Kingston, foreslår vi et besøg i den berømte Fort Henry, hvor I kan lære om Canadas historie. Dernæst kører I den naturskønne Thousand Islands Parkway til den maleriske by Rockport, hvor et krydstogt på St. Lawrence River er inkluderet. I fortsætter til landets næststørste by Montreal, kendt for sin fremragende shopping, fine restauranter, livlige natteliv, rige kultur og historie.

Overnatning økonomiklasse: Les Suites Labelle
Turistklasse: Le Nouvel Hotel

Dag 5:
Montreal
følge af, at 2/3 af byens indbyggere har fransk som modersmål, er Montreal virkelig fransk. Men Montreal formår at forene den franske og den engelske kultur, tilsat canadisk særpræg og atmosfære, hvilket giver byen en dejlig stemning. Centrum er koncentreret omkring havnen og den gamle by. Vi kan foreslå jer at besøge nogle af byens seværdigheder som den blå katedral (Notre Dame Basilika), havnepromenaden, den gamle bydel, Underground City og måske et par museer som MAC og MOMA.

Overnatning økonomiklasse: Les Suites Labelle
Turistklasse: Le Nouvel Hotel

Dag 6:
Montreal - Quebec City (Kørsel ca. 236 km)
I har valget mellem enten at køre i en sydlig eller en nordlig rute dig til Quebec City, vi foreslår selvfølgelig modsat retning på tilbageturen.

Overnatning økonomiklasse: Hotel Travelodge Quebec
Turistklasse: Hotel Clarendon

Dag 7:
Quebec
Dagen er fri i Quebec. Besøg evt. den gamle bydel med brostensbelagte gader, historiske bygninger og befæstede mure. Her findes også mange cafeer og restauranter.

Overnatning økonomiklasse: Hotel Travelodge Quebec
Turistklasse: Hotel Clarendon

Dag 8:
Quebec City – Ottawa (Kørsel ca. 449 km)
Dagens etape går fra Quebec City via Montreal langs Ottawa River Valley til Canadas hovedstad Ottawa, der er beliggende i provinsen Ontario ved grænsen til Quebec, så her tales både fransk og engelsk.

Overnatning økonomiklasse: Capital Hill Hotel & Suites
Turistklasse: Capital Hill Hotel & Suites

Dag 9:
Ottawa
Ottawa byder på mange attraktioner og seværdigheder. Tag evt. en bådtur på Ottawa River, hvorfra I kan se byens attraktioner fra vandsiden, eller tage op på Parliament Hill som huser Canadas parlament og en række af Canadas andre nationale monumenter og museer. I kan også nyde ByWard Market, et farverigt udendørs farmer marked, der har eksisteret siden 1840'erne. I de omkringliggende gader ligger hyggelige caféer, restauranter og butikker.

Overnatning økonomiklasse: Capital Hill Hotel & Suites
Turistklasse: Capital Hill Hotel & Suites

Dag 10:
Ottawa City - Huntsville (Kørsel ca. 362 km)
I kører mod Huntsville, der er beliggende i udkanten af Algonquin Park. På køreturen vil I komme gennem charmende landsbyer, og har I tid og lyst, er Muskoka Pioneer Village et besøg værd – et levende udendørs museum, der er genskabt som en tro kopi af en nybyggerlandsby. Hele Muskoka-distriktet er kendt for sin naturlige skønhed med frodige skovområder, granitklipper og de smukkeste søer.

Overnatning økonomiklasse: Motel 6 Huntsville
Turistklasse: Hidden Valley Resort

Dag 11:
Huntsville
Dagen i dag er afsat til at udforske Algonquin Park, der er et populært område for udendørsaktiviteter året rundt. Størstedelen af Algonquin Park er kun tilgængelig til fods eller til vands. Parken har 19 afmærkede stier, der spænder fra 1 km til 13 km, så her er noget for enhver smag og lyst. Det er også muligt at leje en kano og opleve parkens dyr og fauna fra søsiden. I kan endda være så heldige at se bævere og vaskbjørne – eller høre en ulv hyle.

Overnatning økonomiklasse: Motel 6 Huntsville
Turistklasse: Hidden Valley Resort

Dag 12:
Huntsville – Niagara Falls (Kørsel ca. 334 km)
På vej til de storslåede Niagara Falls vil I have tid til at udforske Georgian Bay-området med de mange naturskønne udsigter og nogle unikke attraktioner som Ste. Marie blandt Hurons - et ”rekonstrueret” samfund der fortæller historien om de tidlige jødiske missionærer og de kristne konvertitter. Samme sted findes Wye Marsh Wildlife Centre og ved det nærliggende Discovery Harbor i Penetanguishene kan I se to perfekt genskabte skonnerter fra begyndelsen af det 19.-årh.

Overnatning økonomiklasse: BW Plus Cairn Croft
Turistklasse: Ramada Niagara Falls

Dag 13:
Niagara Falls
I har hele dagen til at imponeres over synet og lyden af de kolossale vandmasser, der kommer væltende ud over klippekanten ned i Niagara-floden. Tag endelig på en bådtur, hvor I kommer helt tæt på faldene – et storslået syn af det hesteskoformede vandfald.

Overnatning økonomiklasse: BW Plus Cairn Croft
Turistklasse: Ramada Niagara Falls

Dag 14:
Niagara Falls - Toronto – Hjemrejse (Kørsel ca. 127 km)
Så er turen ved at være slut, og I kører til lufthavnen i Toronto, hvor bilen afleveres og I står på flyet til Danmark.

Dag 16:
Ankomst Danmark