Styreform: Konstitutionelt monarki

Hovedstad: Kuala Lumpur

Befolkning: 31,5 mio, 50,1% malajere, 22,6% kinesere, 11,8% indfødte, 6,7% indere, 8,8% andre

Religion:  Der er religionsfrihed i Malaysia. Islam er statsreligion og muslimerne i Malaysia udgør godt 60 %. Af befolkningen Der er ca. 20 % buddhister, små 10 % kristne, 6 % hinduisme og 3-4 % andre.

Sprog: Det officielle sprog er Bahasa Malaysia

Areal: 330.803 km2 (7,5 gange større end Danmark og verdens 66. største land)

 

Tidsforskel

Der er 7 timers tidsforskel mellem Danmark og Malaysia. Når vi har sommertid, er der kun 6 timers forskel.

 

Visum

Der kræves ikke visum for danske statsborgere, der rejser til Malaysia og opholder sig i landet mindre end 90 dage, men vær opmærksom på at jeres pas skal være gyldigt minimum 6 måneder fra hjemrejsedatoen fra Malaysia.

 

Vaccinationer

På Danske Lægers Vaccinations Service´s hjemmeside kan du læse om de relevante vaccinationer, der anbefales for rejser til Malaysia (www.sikkerrejse.dk). Vaccinationer er ikke påkrævet for rejser til Indonesien, men det anbefales, at man lader sig vaccinere mod stivkrampe og hepatitis A. For mere information vedr. vaccinationer kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccination. Brug myggemiddel i morgen- og aftentimerne.

 

Valuta

100 Malaysiske ringgit (MYR) svarer til ca. 165,- danske kroner (juli 2017). Bemærk, at man max. må medbringe 1000 RM ved ind- og udrejse. Det anbefales at medbringe amerikanske USD. Sørg altid for at få nye dollarsedler med, da sedler der er beskadiget eller er fra før 2001 ikke kan veksles. Det er ligeledes nemt og bekvemt at hæve penge på Visa eller Mastercard hæveautomater.

Transport

Taxa: Det er generelt billigt at køre med taxa i Malaysia. Bed altid om at køre med taxameter. Hvis det ikke er muligt, eller chaufføren ikke vil bruge taxameter, forhandl da en fast pris, inden I kører. Trishaws: Findes primært på Penang, i Kota Bahru og i Malakka. Det er ikke noget billigt transportmiddel, men en sjov oplevelse med alle farverne, flagene og lygterne. Lokalbusser: Der er et godt og udbredt lokalbusnet i Malaysia. På de korte strækninger rundt i byerne betales der på bussen, men skal I på længere køreture, f.eks. mellem 2 byer, så køb en billet på et af de små rejsebureauer der ligger side om side langs busstationen.

 

Skik og brug

Malajerne er utrolig venlige og smilende, men der er et par forholdsregler, som I bør rette jer efter:

* Undgå nærkontakt – det er ikke kutyme at vise følelser offentligt.

* Hvis I vil have respekt, så hæv aldrig stemmen eller bliv vred.

* Brug aldrig en enkelt finger til at kalde på en tjener eller vise vej – brug hele hånden.

* Brug kun højre hånd når I modtager noget – den venstre betragtes som uren.

* Benyt respektabel påklædning og husk at tage skoene af, når I besøger religiøse steder.

 

Fotografering

Der er masser af smukke motiver at fotografere i Malaysia. Almindeligvis lader malajerne sig

gerne fotografere, men husk at spørge om lov først.

 

Mad

Man spiser usandsynlig godt og billigt i Malaysia. Det malaysiske køkken er inspireret af den thailandske kinesiske, indiske og den indonesiske madkultur.

 

Alkohol

Vær opmærksom på, at alkohol ikke sælges på alle restauranter.

 

Drikkepenge

Serviceafgift og moms er inkluderet i de priser, du ser på menukortene. Det gælder både mad og drikkevarer. Drikkepenge er ikke så udbredt i Malaysia, men I er velkomne til at give 5-10 %, hvis I synes, servicen har været god. På dyrere restauranter og hoteller er det almindeligt at give drikkepenge. Giv også gerne drikkepenge til jeres guider på rejsen, hvis I er tilfredse med servicen. Giv hvad der svarer til et måltid mad pr. dag ca. 25 RM.  

 

Vand

I bør ikke drikke vand fra vandhanen i Malaysia. De fleste hoteller stiller en flaske vand på værelset, og der kan købes kildevand på flaske i alle butikker.

 

Elektricitet

Malaysia har 220-240 V, men anderledes stikkontakter kan forekomme. Medbring en adapter.

 

Telefon og Internet

Det er muligt at ringe til og fra en dansk mobiltelefon langt de fleste steder i Malaysia. Dog kan forbindelsen visse steder være svingende og afhænger af den danske udbyders aftale i Malaysia. Ikke mindst er det ofte ret bekosteligt. Stort set alle hoteller og mange restauranter og caféer har gratis wi-fi.

 

Rejseforsikring

Da det gule sygesikringskort ikke dækker i Malaysia, anbefaler vi at man tegner en Gouda Rejseforsikring. Kontakt os for de aktuelle priser.

 

Danmarks Ambassade i Malaysia

Embassy of Denmark
Wisma Denmark, 22nd Floor
86 Jalan Ampang
50450 Kuala Lumpur
Tlf.: +60 3 2032 2001
Fax: +60 3 2032 2012
kulamb@um.dk