Mauritius

Mauritius er en perle i Det Indiske Ocean med hvide sandstrande, dramatiske vulkan-landskaber og et livligt hav-liv. Øen er lidt mindre end Fyn, ligger ud for Afrikas kyst og har et fantastisk klima hele året. Her kan I finde en oase langs kysten, og uanset om I vælger et 4* eller 5* resort, får I rigtig meget for jeres penge. Hotellerne er luksuriøse, og flere er oplagte til ferie for flere generationer, da udvalget af indkvartering og aktiviteter er mange. Med blot 2 – 3 timers tidsforskel, samt fraværet af tropesygdomme og farlige dyr, er Mauritius det perfekte sted at rejse på sol- og badeferie.
De lækre resorts finder I langs kysten, mens den centrale del af øen byder på mange smukke oplevelser som f.eks. Seven Coloured Earth og Chamarel-vandfaldet, der begge er resultat af øens tidligere vulkanske aktiviteter. Også sukkerrørs- og te plantager pryder landskaberne, ligesom frodige skove og kratersøer indbyder til mountainbike- og vandreture. Black River Gorges Nationalpark med Tamarind-vandfaldet og Maccabee-skoven med sig rige dyre- og planteliv er også et besøg værd.  
Hele kysten omkring øen er beskyttet at et koralrev, hvor I fra stranden kan se bølgerne brydes, og livet under vand er smukt og mangfoldigt. Tager I på bådtur langs kysten, møder I næsten med garanti store flokke af nysgerrige delfiner, der følger jer på vej. Øen har også flere mesterskabs golfbaner, og flere resorts tilbyder golf som en del af jeres ophold.
Gastronomi er et kapitel for sig på Mauritius, og menuen afspejler herkomsten af de 1,2 mio indbyggere. Fransk, afrikansk, britisk og indisk islæt er stærkt repræsenteret, og gastronomien er udsøgt. Hovedreligionen på Mauritius er hindu.
Klimaet svinger ikke meget over et år, og temperaturen ligger mellem 25 og 30 grader med meget lidt nedbør hele året. I månederne december – marts blæser passatvinde, så der anbefaler vi, at I vælger et hotel på vestkysten, hvor der er mindst blæst.
Mauritius er paradis på jord og en fantastisk destination, uanset om I er til et 5* luksusresort eller mere autentisk 4* strandhotel. Mauritius er oplagt at kombinere med nogle dages storby-stop i Dubai.

Individuelle Rejser
11 rejser