Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Dag 2:
Ankomst til Sri Lanka
Ved ankomsten vil I blive mødt af vores lokale repræsentant og kørt til jeres hotel i strandbyen Negombo.

Overnatning: Standard: Paradise Beach Resort
Superior: Pledge 3 Hotel

Dag 3:
Negombo - Anuradhapura - Sigiriya
Efter morgenmaden kører I til Anuradhapura. Begynd sightseeing på Anuradhapura, som er en af de vigtigste gamle hovedstæder i Sri Lanka. Herefter videre til Habarana eller Dambulla for overnatning.

Overnatning: Standard: Sorrowwa Resort & Spa, Habarana
Superior: Sigiriya Village, Sigiriya
Måltider: Morgenmad

Dag 4:
Sigiriya - Lion Rock - Sigiriya
Formiddagen er jeres egen, så I kan nyde morgenmaden eller eventuelt tage til Kandalama, hvor I har mulighed for en spektakulær ballontur. Om eftermiddagen skal I en tur til Sigiriya og en frisk trappetur til klippefortet fra det 5. århundrede. Dette sted er også et verdensarv sted og består af resterne af et fort på toppen af en klippe. Halvvejs oppe finder I ”The Lion Gab” og ”spejlvæggen” med freskoer af ”de himmelske frøkner. Ved bunden af klippen findes voldgrav, borgmur og haver som strækker sig flere hundrede meter ud fra klippen. Efter dette besøg vender I tilbage til hotellet.

Overnatning: Standard: Sorrowwa Resort & Spa, Habarana
Superior: Sigiriya Village, Sigiriya
Måltider: Morgenmad

Dag 5:
Sigiriya - Polonnaruwa - Minneriya - Sigiriya
Efter morgenmaden er der tur til Polonnaruwa, som er den næstældste hovedstad på Sri Lanka. Den er i dag et af de bedst bevarede arkæologiske steder i landet og står som et eksempel på de første kongers disciplin og storhed. Den gamle by Polonnaruwa er erklæret en del af UNESCOs verdensarv. Polonnaruwa er den næststørste by i den nordlige provins. Efter besøget i Polonnaruwa vender I tilbage til hotellet og resten af dagen er til fri afslapning, eller I kan eventuelt vælge et besøg i Minneriya National Park, hvor I kan tage på elefant-safari.

Overnatning: Standard: Sorrowwa Resort & Spa, Habarana
Superior: Sigiriya Village, Sigiriya
Måltider: Morgenmad

Dag 6:
Sigiriya - Dambulla - Matale - Kandy
Efter morgenmaden skal I besøge The Golden Caves Temples lidt udenfor Dambulla. Templet er det største og bedst bevarende grotte-tempel i Sri Lanka. Statuerne og malerier i grotterne kan dateres tilbage til det 1. århundrede før Kristus, men malerierne og statuerne er blevet restaureret og opmalet i det 11., 12. og 18. århundrede e.K. Grotterne tjente som tilflugtssted for Kong Valagamba, også kaldet Vattagamini Abhaya, under hans 14 år lange eksil fra kongeriget Anuradapura. Buddhistiske munke, der mediterede i hulerne beskyttede ham mod hans fjender. Da kongen vendte tilbage til tronen i Anuradapura, lod han opføre et storslået tempel i Dambulla som tak. Sidst på dagen når I frem til hyggelige Kandy by.

Overnatning: Standard: Queens Hotel
Superior: The Swiss Ressidence
Måltider: Morgenmad

Dag 7:
Kandy - Pinnawela - Kandy
Efter morgenmaden skal I besøge Pinnawela et af de bedste elefantbørnehjem i Asien. Pinnawela Elephant Orphanage, som stedet rettelig hedder, ligger på bredden af Maha Oya, og tager sig af forældreløse elefanter, der af forskellige grunde er blevet væk fra deres elefantmødre og de familieflokke hun elefanterne og ungerne fældes i. Buddhister anser Kandy for at være et af de helligste steder i verden. Det skyldes at Kandy er hjemsted for det smukke Dalada Maligawa tempel også kaldet The Temple of the Tooth Relic. I besøger templet og skal desuden overvære et flot danseshow med forskellige danse fra Sri Lanka. I får også et fint indtryk af resten af den gamle hovedstad, Kandy, som er optaget på Unescos verdens naturarvs liste. Den var det sidste tilholdssted for singalesernes konger under portugisernes, hollændernes og englændernes styre og endelig overgivet til englænderne i 1815.

Overnatning: Standard: Queens Hotel
Superior: The Swiss Ressidence
Måltider: Morgenmad

Dag 8:
Kandy - Peradeniya - Ella (Med tog)
Efter morgenmaden skal I besøge en te-plantage og se se hvordan teen tørres, sorteres og forarbejdes. Herefter stiger I ved 12-tiden på toget på Peradeniya Railway Station. Togrejser i Sri Lanka kan være en eventyrlig oplevelse og en god måde at opleve de billedskønne ”te-landskaber” på. Dagens togtur til fra Peradeniay til Ella er en af de smukkeste ture i verden. Højlandets dramatiske landskab rører sanserne, mens I passerer frodige te-plantager, majestætiske bjergtoppe og brusende vandfald. The Sri Lanka Railways – statens jernbaneselskab – som blev startet i 1864 under kolonitiden har et stort antal ruter spredt over hele øen. Ikke alle togsæt er lige moderne, så vær forberedt på, at nogle afgange mere bærer præg af en historisk tog rejse, end det er en rejse i luksus. Landskabet udenfor vinduerne er til gengæld verdensklasse smukt. I bliver hentet på stationen i Peradeniya af jeres chauffør og kørt til hotellet.

Overnatning: Standard og superior Ella Mount Heaven
Måltider: Morgenmad

Dag 9:
Ella - Tissamaharama
Efter morgenmad skal I besøge “Little Adam’s Peak” og “Demodora Nine Arch Bridge”. Little Adams Peak er den mest berømte attraktion i Ella området og besøges af både lokale og turister. I modsætning til pilgrimsbjerget Adams Peak, der er en strabadserende oplevelse at skulle bestige, kan stort set alle klare turen til lillebror-toppen Litte Adams Peak. Herfra har I den smukkeste udsigt over bjergkæderne Kataragama, Narangala og den betagende Ella Gap, kløften mellem Little Adams Peak og Ella Rock. Broen Nine Arch Bridge blev bygget i Gotuwala mellem de to jernbanestationer Ella og Demodara under den britiske kolonitid og er den største bro i Sri Lanka. Beliggende næsten 950 meter over havet bliver denne 30 meter høje bro på Sinhala kaldt ”Ahas namaye palama” som betyder ”De ni skyers bro”. Når man står nedenunder og kikker op, er der et smukt syn af ni skyer gennem de ni buer i broen. Broen bliver også kaldt ”broen i himlen” på grund af højden.

Overnatning: Standard: Magampura Eco Village
Superior: Hotel Chandrika
Måltider: Morgenmad

Dag 10:
Tissamahara - Unawatuna
Efter morgenmaden er der jeep safari til Yala National Park. Et at rejsens absolutte højdepunkter. Yala er Sri Lankas bedst kendte nationalpark, og her kan I møde elefanter, leoparder, bjørne, krokodiller og vildsvin. Den strækker sig over 97.800 hektarer og er den næststørste af Sri Lankas nationalparker. Det åbne bølgende landskab har i mange år været hjemsted for sine mange elefanter, men i de sidste år er parken også blevet kendt for sin forskning og beskyttelse af leoparder. Et projekt der er omtalt i National Geographic og udsendelser på Discovery TV. Man mener, at parken har jordens største koncentration af leoparder pr. km2. Leoparderne spottes typisk i det bakkede landskab med spredte klipper og lav bevoksning, hvor dyrene kan gemme sig. Ellers er Yala Nationalparken hovedsaglig dækket af sletter med græs, lav jungle og så områder med tættere vegetation. Flere fersk- og saltvands laguner er tilholdssted for utallige stand- og trækfugle. Efter besøget i parken kører i mod strandbyen Unawatuna.

Overnatning: Standard: Lavendish Beach
Superior: Calamander Unawatuna Beach
Måltider: Morgenmad

Dag 11 - 14:
Unawatuna
Dagene er jeres egne til afslapning og til at fordøje de mange indtryk fra turen rundt i Sri Lanka. Overvej muligheden for at tage på hvalsafari eller at besøge et at områdets havskildpaddeprojekter.

Overnatning: Standard: Lavendish Beach
Superior: Calamander Unawatuna Beach
Måltider: Morgenmad

Dag 15:
Hjemrejse Sri Lanka
Afhængig af jeres flyafgang kører I nordpå mod lufthavnen i Negombo for flyrejse hjem. Måltider: Morgenmad

Dag 16:
Ankomst Danmark