Chiang Mai by og templer

Halvdagstur pr. person DKK 210,-

De fleste buddhistiske templer i Chiang Mai viser en varieret arkitektonisk stil. Der er brugt elementer fra templerne i det nordlige Thailand, Burma, Sri Lanka og Mon, som alle har ”lånt” fra hinanden. En arkitektonisk stil som reflekterer den fantastiske ærbødighed for buddhismen. I dag huser Chiang Mai, templernes by, mere end 300 templer. Under denne halvdagstur opleves Chiang Mai’s største friskvaremarked Waroros og følgende templer: Wat Phra Singh: Denne store Chedi/Stupa (relikvie skrin) blev bygget i 1345 af Kong Pha Yu og skulle huse hans afdøde far Kong Kam Fu. Der blev også opbevaret mange skrifter skrevet af datidens munke. Wat Chedi Luang: Bygget i 1401 under ordre fra Kong Saeng Muang Ma. Templet blev så i 1454, under Kong Tilo-Garaj, udvidet til en højde af 86 meter. Efter et jordskælv i 1545 lå dette tempel i ruiner indtil 1991, hvor det blev rekonstruktueret. Wat Chiang Man: Det ældste tempel i Chiang Mai. Kong Mengrai boede angiveligt her mens Chiang Mai blev bygget. Wat Suan Dok: Her opbevares asken fra Chiang Mais royale familier. Turens varighed: 3-4 timer.

Min. 2 personer.

Chiang Mai by, templer og Wat Doi Suthep

Halvdagstur pr. person DKK 395,-

Dagen begynder ved et af Nordthailand mest hellige templer - Wat Doi Suthep. Templet ligger på det smukke bjerg Doi Suthep, 16 km fra Chiang Mai, og herfra er der en fantastisk udsigt over hele Chiang Mai-regionen. Der skal dog først bestiges 290 trappetrin, før man når toppen. Templet blev bygget under Kong Gue-Na i 1383. Efter Doi Suthep passerer I byens største friskvaremarked Talad Wararot, før der gøres stop ved to vigtige templer: Wat Chedi Luang og Wat Phra Sing. Husk at være tækkeligt påklædt. Turens varighed: 3-4 timer.

Min. 2 personer.

Hmong landsbyen Doi Pu og Doi Suthep

Halvdagstur pr. person DKK 475,-

Dagen begynder ved et af Nordthailands mest hellige templer - Wat Doi Suthep. Templet ligger på det smukke bjerg Doi Suthep 16 km fra Chiang Mai, hvorfra der er en fantastisk udsigt over hele Chiang Mai regionen. I skal dog først bestige de 290 trappetrin, før I når toppen. Templet blev bygget under Kong Gue-Na i 1383. Midt i templet står en stor Chedi (spiret pagode), der indeholder delvise levn af Buddha. Efter tempelbesøget besøger I Hmong stammen i landsbyen Doi Pui. Disse lever af at sælge håndværk, tekstiler og dekorative pyntegenstande. Turens varighed: ca. 4-5 timer.

Min. 2 personer.

Koh Samui: Koh Samui´s højdepunkter

Halvdagstur pr. person DKK 435,-

Koh Samui er en lille ø, så på en halvdagstur kan man sagtens nå at se de største attraktioner. Turen starter ved templet Wat Phra Yai og fortsætter til ”Hin Ta Hin Yai”, to stenformationer i vandet der er kendt af alle øens beboere. De to sten er nemlig formet som mandens og kvindens kønsorganer. Vi kommer også forbi smukke vandfald og oplever aber, der her på Koh Samui benyttes som små hjælpere i det daglige arbejde. Hver dag klatrer de op i palmetræerne og henter kokosnødder til deres ejere. Dagen ender i byen Nathon, hvor man kan shoppe, før der er transport tilbage til hotellet. Turens varighed: ca. 5 ½ time.

 

Min. 2 personer.

Samui’s hemmeligheder

Halvdagstur pr. person DKK 365,-

På denne tur kan I opleve nogle af øens mindre kendte seværdigheder. I begynder dagen med et besøg i den charmerende, muslimske landsby, Hua Thanon, hvor beboerne hovedsagelig erhverver sig ved fiskeri, og derfor besøges også det lokale fiskemarked. Herfra fortsættes til det smukke Namuang Vandfald 1 og Laem Sor Pagoden, der er beliggende ved vandet i det sydvestlige hjørne. Længere inde på øen passeres den historiske Elephant Gate, bygget af en munk i 1979, som værende en smuk indgang til landsbyen og dens tempel, der ellers ikke har noget interessant at byde på. Til gengæld er Wat Plai Leam templet en smukt syn med sin fantastiske 12 armede Buddha figur, der er omgivet af en sø, som vrimler med fisk. Turen ender på nordkysten i den hyggelige, Bophut – et af de få steder der har bevaret nogle ag øens oprindelige thai-kinesiske atmosfære. Her er strand, små kinesiske shop-huse, smalle stræder, restauranter, caféer og små trendy butikker.

Sejltur rundt om Samui

Heldagstur pr. person DKK 1050,-

Oplev Koh Samuis strande på en anden måde! Under en sejltur rundt om øen vil I passere nogle af øens mest fantastiske strande og bugter: Big Buddha Bay, Choengmon Bay, Chaweng Bay, Lamai Bay og Hua Thanon Bay Laem Set. På Koh Tan nyder I en BBQ frokostbuffet, og der er bagefter tid til at slappe af på stranden eller snorkle ved de omkringliggende koralrev. Om eftermiddagen fortsættes bådrejsen rundt om Samui, forbi øer, hvor landsbyboere høster de berømte fuglereder. Turen slutter i Nathon byen, og I skal med minibus retur til jeres hotel. Varighed 8 ½ time.

Kajak ved Angthong Marine National Park

Heldagstur pr. person DKK 610,-

Afhentning på hotellet og transport til molen, hvorfra I stiger ombord i en båd. En let morgenmad serveres ombord, mens guiden giver en introduktion til Angthong National Park. I havkajaker udforskes den smukke kyst ved Mae Koh. Vi sætter kajakerne på stranden, hvorfra I går en nem, men spektakulær vandretur gennem tæt regnskov, før I ankommer til den grønne lagune. Tilbage på båden bliver der serveret en god frokost, mens I sejler gennem den smukke parks nordlige region. Ankomst til øen Koh Wao, også kaldet Dragon Island. Her har I valget mellem at tage på guidet tur og udforske grotter og bizarre klippeformationer, eller I kan bruge eftermiddagen på at snorkle, svømme eller bare slappe af. Båden har et stort soldæk for de, der gerne vil solbade. Sidst på eftermiddagen returneres der til Koh Samui og hotellet. Turens varighed: ca. 9 ½ time.

Min. 2 personer.

Koh Tao & Nang Yuan med speedbåd

Halvdagstur inkl. frokost pr. person DKK 515,-

I afhentes på hotellet og køres i airconditioneret minivan til molen, hvor i får en let morgenmad. Herefter sættes kursen til Koh Tao med speedbåd, og rejsetiden er omkring 90 minutter
(afhængig af havets tilstand). Øen er også kendt som skildpadde-øen pga. sin form. Der er fantastisk snorkling og dykning ud for øen, som kun findes få steder i Thailand, og der er virkelig mulighed for store oplevelser i den undersøiske verden af regnbue-farvede koraller, skaldyr og søstjerner. Frokosten nydes på en lokal restaurant på den smukke kyst, og dernæst fortsættes til Koh Nang Yuan, hvor I enten kan klatre op til toppen og beundre den storslåede udsigt, eller I kan snorkle i det lave vand omgivet af smukke koraller og farverige tropiskefisk. Koh Nang Yuan er skabt af naturen og de 3 øer er forbundet af hvide sandbanker. Turen ender tilbage på dit hotel på Koh Samui.

Min. 2 personer.