Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Dag 2:
Ankomst Phuket - Khao Lak
I afhentes i Phuket Lufthavn og bliver kørt til jeres strandhotel i Khao Lak

Overnatning:
Førsteklasse: Khao Lak Resort & Spa

Dag 3-6:
Khao Lak
Dagene er til fri disposition. Khao Lak er en ferieby, beliggende i et smukt nationalparkområde af samme navn, ca. 100 km. nord for Phuket. Khao Lak har flotte, hvide sandstrande med krystalklart vand. Det siges også, at man ikke må bygge højere end højden på en kokospalme. Her er stille og roligt, og også rigtig fint for en familieferie og gode kombinationsmuligheder for at nyde stranden og kombinere opholdet med gode udflugter.
Overnatning:
Førsteklasse: Khao Lak Seaview Resort
Måltider: Morgenmad

Dag 7:
Khao Lak – Khao Sok
Om morgenen bliver I hentet på jeres hotel og drager mod eventyret i Khao Sok National Park. I ankommer til Elephant Hills’ elefantlejr, hvor I får mulighed for at fodre og bade de store dyr samt få indblik i elefantpassernes hverdag. Efter frokost oplever I junglen, mens I sejler roligt ned ad Sok-floden i kanoer. Sidst på eftermiddagen ankommer I til jeres ”camp”, hvor I indkvarteres i de 12 m² store afrikanske luksussafaritelte. Teltene er udstyrede med privat bad og toilet. Der er rigtige senge, elektricitet, vinduer, dør og opsat myggenet, så I kan sove natten igennem uden uventede gæster. Om aftenen kan I nyde en eksotisk drink fra ”Jungle Explorer Club Bar”.

Overnatning: Elephant Hills - Rainforest Camp
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 8:
Khao Sok
I dag er det blevet tid til at udforske det spektakulære område med båd. Den smukke sø, som endnu ikke er besøgt af så mange turister, er omgivet af bjerge og frodig regnskov, og der er gode muligheder for at spotte nogle af junglens vilde dyr, såsom elefanter, asiatiske bøfler, diverse abearter, næsehornsfugle og meget mere. Glæd jer til en fantastisk oplevelse, når I kommer til jeres flydende bungalowtelte, hvor I skal overnatte direkte på den spejlklare Cheow Larn-sø. Jeres telte har alle faciliteter, som et almindeligt hotelværelse. Resten af dagen og aftenen kan I udfoske junglen ved at padle rundt i kanoer og svømme i søen samt nyde junglens symfoni af lyde fra terrassen på jeres private flåde.

Overnatning: Elephant Hills - Floating Camp
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 9:
Khao Sok – Krabi
I spiser morgenmad, mens solens stråler langsomt fjerner morgendisen over søen. I kan tage en forfriskende morgendukkert, inden det er tid til at udforske junglen til fods. Sammen med parkens guider vandrer I ad smalle stier gennem det frodige landskab, og undervejs vil guiden fortælle om plante- og dyrelivet i regnskoven. Tilbage i jeres camp ved Cheow Larn-søen får i frokost og måske en sidste kanotur på søen, inden det desværre er tid til at sige farvel til regnskoven. Heldigvis venter der jer endnu en af slagsen i den billedskønne Krabi-provins.

Overnatning: Førsteklasse: Cha Da Thai Village Resort
Måltider: Morgenmad og frokost

Dag 10-13:
Krabi
Dagene er til fri disposition. I Krabi-området er der noget for enhver smag: afslappende feriedage ved poolen eller ved stranden, spændende aktivitetsmuligheder, heriblandt udflugter til omkringliggende småøer, diverse vandsportsaktiviteter, klatring på de smukke limstensklipper, og så kan I forkæle jer selv med en god omgang massage. Er man i Krabi, skal man efter vores mening bo ud til Andamaner-havet. Derfor skal I også bo uden for Krabi by ved Railay Beach eller Ao Nang-stranden.

Overnatning: Førsteklasse: Cha Da Thai Village Resort
Måltider: Morgenmad og frokost

Dag 14:
Hjemrejse Thailand
Det er rejsens sidste dag, og I bliver afhentet på hotellet og kørt til Krabi lufthavn for hjemrejse.

Måltider: Morgenmad

Dag 15:
Ankomst Danmark