Phuket: Khao Sok Safari

Heldagstur pr. person DKK 615,-

På denne tur sejler I først til Phang Nga Bay National Park i en alm. båd. Der er gratis forsyninger ombord såsom frugter, snacks, ikke-alkoholiserede drikke, drikkevand samt kaffe og te. Båden omstiges ca. kl. 11:00, og der gives sikkerhedsinstrukser undervejs. Guiden vil padle søkajakerne ind i nationalparkens grotter og rundt om øen. Der vil være maksimum 2 gæster og 1 guide per kajak. På vej til øen Naka Yai serveres en thai buffet til frokost i båden. På Naka Yai kan I solbade, svømme eller padle i kajak langs stranden. Ca. kl. 17:30 er der afgang fra Naka Yai til Phuket og derefter transport tilbage til hotellet. Varighed: 9 timer.

Min. 2 personer

Phuket: Coral Island

Heldagstur pr. person DKK 375,-

Transport fra hotellet til Ao Chalong mole, hvorfra man sejler i båd til Coral Island (det formelle navn er Koh Hae, men kaldes Coral Island pga. dets storslåede koral rev), en populær destination, der er beliggende ca. 9 km fra Phukets sydøstkyst. I dagstimerne er der meget liv på stranden med mennesker, der enten snorkler, står på vandski, paraglider eller solbader på den fine strand med det krystalklare hav. Dykning på øen er også en mulighed. Der er to rigtig fine strande på både øst og vestkysten af øen. Vandet er roligt og klart, perfekt til alle mulige
vandaktiviteter. Dykning, jet-ski, parasailing osv. er dog på egen regning. Efter en fredelig og afslappende dag returnerer I til Phuket. Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 8 timer.

Min. 2 personer

Phuket cykeltur

Halvdagstur pr. person DKK 405,-

Denne tur bringer jer gennem mange af Phukets smukke landskaber og naturlige attraktioner. Det er en relativ nem cykeltur for alle aldre, men en lille smule erfaring vil hjælpe, eftersom der for det meste køres på landsbyveje og lokale stier. Der er enkle udfordrende bakker, som man altid kan gå op af, hvis det er lettere. Turen er på ca. 20-25 kilometer. I bliver hentet på hotellet og kørt til Tala Beach. Efter en kort introduktion til ruten og sikkerheds instrukser, vil I begive jer ud på cykelturen langs den nordlige del af Phuket. Ruten fører jer gennem idylliske gummiplantager, smukke dale og kokoslunde. Efter en kaffepause cykler I mod den østlige og mest usete del af Phuket. Her gøres stop på Ao Por View Point, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Turens varighed: ca. 5 timer.

Min. 2 personer