Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark
Ved ankomst i Miami afhenter I jeres lejebil på lufthavns kontoret og kører til jeres hotel. Afhængig af jeres ankomst tidspunkt kan der måske blive tid til en tur på stranden og til at få et førstehåndsindtryk af den livlige by.

Overnatning standard hotel: Washington Park Hotel
Overnatning superior hotel: Cadillac Hotel & Beach Club

Dag 2:
Miami
Her kan I nyde strandlivet ved den brede strand, men I må ikke snyde jer selv for at opleve det pulserende liv på South Beach med de charmerende art deco-bygninger. Det, der karakteriserer Miami, er de mange forskellige bydele med hvert sit specielle præg som for eksempel Little Havana og Little Haiti, hvor latinamerikanske indvandrere har slået sig ned; det bohemeagtige Coconut Grove med kunstnere, gadehandlere, fortovs-restauranter, butikker og barer og så naturligvis Miami Beach, hvor langt størstedelen af turisterne vælger at bo. Art Deco District i det sydlige South Beach er et virkeligt in-sted med pastelfarvede hoteller, rulleskøjteløbere, caféer og et natteliv der er uovertruffet. Her er fest og farver, og her kommer man for at se og blive set! I Art Deco District er der efterhånden skudt mange hoteller op i de charmerende bygninger. Er I ikke til det hektiske liv døgnet rundt er der op langs kysten masser af hoteller i det lidt roligere og måske mere familievenlige Surfside og det eksklusive Bal Harbour.

Overnatning standard hotel: Washington Park Hotel
Overnatning superior hotel: Cadillac Hotel & Beach Club

Dag 3:
Miami - Key West (ca. 277 km)
I skal over ikke mindre end 42 broer på Highway 1 fra Miami til Key West. Tag en vogntur med Conch Train for at se denne smukke ø eller simpelthen nyde den afslappede caribiske atmosfære i den gamle bydel omkring Duval Street.

Overnatning standard hotel: Doubletree Grand Key Resort
Overnatning superior hotel: The Perry Hotel – Key West

Dag 4:
Key West – Naples (ca. 400 km)
På vej tilbage på Overseas Highway kan I gøre stop for picnic/frokost i en af The Key's statsparker som f.eks. Bahia Honda State Park eller tage på en snorkling tur i John Pennekamp Coral Reef Park. På vej videre op til Naples anbefaler vi et stop i Everglades National Park, der er Amerikas største subtropiske vildnis. Tag en tur med airboat og husk at holde udkig efter alligatorer. Efter ankomst i Naples kan I nyde byens afslappede atmosfære og de smukke strande.

Overnatning standard hotel: Hampton Inn Bonita Springs, Naples North
Overnatning superior hotel: The Inn on Fifth

Dag 5:
Naples – Clearwater (ca. 260 km)
Nyd en smuk køretur langs golfkysten til Clearwater, der er beliggende tæt på St. Petersborg. Byen er kendt for at være den mest solrige by i Florida.

Overnatning standard hotel: Holiday Inn Clearwater Beach
Overnatning superior hotel: Sheraton Sand Key Resort

Dag 6:
Clearwater – Orlando (ca. 142 km)
En forholdsvis kort køretur fra Clearwater til Orlando er I vente. Orlando er statens forlystelsesby nr. 1 og for både børn og voksne i alle aldre.

Overnatning standard hotel: Holiday Inn & Suites Across Universal
Overnatning superior hotel: Caribe Royale Orlando

Dag 7 - 8:
Orlando
Her står der helt givet forlystelsesparker på programmet. I nogle af dem kan man bruge flere dage, så det er en god idé på forhånd at planlægge, hvad I vil se. Det er også muligt at slappe af ved hotellets swimmingpool indimellem eller måske tage på shopping. Orlando er ikke uden grund en af verdens største turistmagneter - ingen andre steder finder du så mange aktiviteter og forlystelsesparker samlet på ét sted. Mest kendt er vel nok Walt Disney World ® med for eksempel Epcot Center, hvor du kan opleve teknologiens fascinerende verden og Magic Kingdom, med Mickey Mouse, alle hans venner og et sandt overflødighedshorn af forlystelser. Udenfor Disneys fantastiske fantasiverden finder du blandt meget andet Sea World med imponerende spækhugger- og delfinshow og i Universal Studios kan du opleve, hvordan nogle af de helt store biograffilm er blevet til. Ingen tvivl om at dagene flyver af sted, og en uge er ikke for meget at sætte af til at opleve denne gigantiske legeplads. Et interessant udflugtsmål er Kennedy Space Center, en god times kørsel øst for Orlando. Her blev Apollo-måneprogrammet indledt, og her fandt rumfærgeopsendelserne sted.

Overnatning standard hotel: Holiday Inn & Suites Across Universal
Overnatning superior hotel: Caribe Royale Orlando

Dag 9:
Orlando – Fort Lauderdale (ca. 325 km)
I dag kører I til Fort Lauderdale, der også er kaldet "Amerikas Venedig" på grund af sine utallige vandveje. Den bedste måde at opleve byen på, er med vandtaxi. I kan også gøre et stop i Palm Beach, der er hjemsted for de rige og berømte.

Overnatning standard hotel: Best Western Plus Oceanside Inn
Overnatning superior hotel: Sonesta Fort Lauderdale Beach

Dag 10:
Ft. Lauderdale
Byen byder på familievenlige strande hele året rundt, hundredvis af fine og hyggelige restauranter og masser af indkøbsmuligheder. Ft. Lauderdale er også kendt for kunst, kultur og events.

Overnatning standard hotel: Best Western Plus Oceanside Inn
Overnatning superior hotel: Sonesta Fort Lauderdale Beach

Dag 11:
Ft. Lauderdale - Hjemrejse
En indholdsrig rundrejse I Florida er slut, og I kører tilbage til Miami Lufthavn og afleverer bilen inden hjemrejse til Danmark.

Dag 12:
Ankomst Danmark